OB50 KB - Auning IF

Hold:
KB - Auning IF
Resultat:
1-1
Dato for kamp:
17-08-2016
Bedste spiller:
Kim Hjortshøj
Målscorere:
Henrik Jeppesen
Kampreferat:

KB måtte nøjes med uafgjort mod Auning IF

KB har ikke haft det nemt mod Auning IF i de sidste par år. End ikke kampe med dominans har budt på sejre. Inden dagens kamp var taktikken klar. Væk med den overdrevne respekt for Auning. Lad bolden arbejde i hurtige og sikre stationer. Giv dem ikke rum at spille i. Hurtige bolde i feltet og mange afslutninger. Hurtige returløb og hurtige omstillinger.

Det var relativt enkle retningslinier. Det viste sig også, at spillerne forstod budskabet...i 10 minutter. De ti mutter bød på pænt spil og et kanonmål. Målet scorede Henrik Jeppesen, da han fra 25 meter bragede bolden utageligt ind under overliggeren.  Det mål var signalet til en dyb KB søvn. Bevægelserne forsvandt, bolden blev "varmet", der blev åbnet op for store rum at spille i for Auning. De blev faktisk det dominerende hold efter KB's føringsmål

Ingen af holdene tilspillede sig de helt store chancer. Det var da også et tilfældigt mål der gav Auning IF det udlignende mål. Et skud blev rettet af og snød fuldstændigt Henry Jakobsen i KB målet. 1-1 blev cifrene ved pausen. KB fik ikke den bedste udgang til pausen, da Allan Fys Pedersen måtte tage imod et diskutabelt gult kort.

Med kun 10 mand fik KB faktisk tilspillet sig et overtag i starten af anden halvleg. Det overtag blev fastholdt gennem det meste af anden halvleg. Overtaget i spillet førte ikke til de helt store chancer, kun spredte løshagl i og omkring feltet. Auning havde omvendt heller ingen chancer. Det hele ebbede ud i et 1-1 resultat. KB var skuffende, men Auning IF var et godt spillende mandskab, så alt i alt var det et fair resultat. 

Det var svært at få øje på de helt store KB profiler. Centerforsvaret med Kim Hjortshøj og Kurt Bay spillede solidt. Kurt den elegante og boldspillende forsvarer og Kim den hårdtarbejdende. Der skulle træffes et valg fra managerens side. På en dag hvor de spillemæssige dyder lod meget tilbage at ønske, valgte han den hårdtarbejdende spiller - Kim Hjortshøj - som modtager af den højt estimerede Bamse.

KB er fortsat ubesejret i 2016, men mon ikke der skal bedre spil frem i næste kamp, som er på udebane mod AGF???