OB55 KB - VRI

Hold:
OB55 - VRI
Resultat:
2-2
Dato for kamp:
10-04-2017
Målscorere:
Jes Kristensen, Peter Jørgensen
Kampreferat:

OB 55 startede forårssæsonen op med at møde topholdet VRI som sidst vi mødte dem havde uddelt bøllebank på 7-1 på kunststoffet i Risskov. Det var derfor med bange anelser, at cheftræneren sendte sit hold på banen på en særdeles forblæst mandag aften i april. Holdet så således ud: Henry – Kaj, Holger (DEBUT!!), Uffe, Harry – Peter J, Lars P, Allan Fys, Kim Hjortshøj – Jes, Bertil. På bænken Cheftræneren, Bip og Keld Jensen.

Anfører Kim Hjortshøj fik klare dessiner om at vinde lodtrækningen og dermed vælge den kraftige medvind og solen i ryggen fra start. Om det var et varsel om kampens forløb skal være usagt, men Kim tabte lodtrækningen, så vi startede op mod strid modvind og en kasket blev i hast fremskaffet til Henry.

Det utrolige skete så…., stille og roligt fik KB sat sig på kampen med fornuftig boldomgang nede på jorden.

Med en Allan FYS som bærende/hårdtarbejdende stempel i motorrummet fik KB sat sig på kampen. Efter flere gode muligheder lykkedes det for Jes efter fint oplæg fra Peter Jørgensen at bringe os foran 1-0. VRI fik ikke de store muligheder i 1. halvleg, de var reelt kun farlige på vore målspark og clearinger ud af feltet, fordi den kraftige vind stoppede bolden, hvilket gjorde det svært at få bolden ud af farezonen. Alligevel burde både Peter og Jes have øget føringen inden pausen. Men et par gode muligheder løb ud i sandet.

Der var store roser til holdet i pausen (…måske lidt for mange) men vi kunne jo se frem til at få den kraftige vind i ryggen, så det burde ikke kunne gå galt!!...der er ikke spillet længe før Peter får en friløber som han normalt koldt og kynisk scorer på… men vores gamle holdkammerat Jon Bødker, som havde taget målet for VRI havde luret ham og fik afværget. Det kunne Peter selvfølgelig ikke have siddende på sig, så få minutter efter ”lynede” Peters tordenstøvle – og her så vores gamle ven Jon ikke så godt ud. Bolden gik under ham til føring 2-0 og så troede vi alle, at var den hjemme! Vi havde flere muligheder for at øge føringen, men midtvejs i 2. halvleg måtte Allan FYS udgår efter en hård tackling, hvor det dog skal siges, at VRI manden forlod banen førend FYS gjorde det. Heldigvis kan han jo lappe sig selv sammen, så vi håber, at han snart er klar igen. Allan nåede selvfølgelig også at smide et visitkort til VRI-manden, som han sagde: ”udenbys kunder skal jo ikke have 20% rabat”. Det viste sig desværre at blive kampafgørende… flere af KB-spillerne begyndte at se brugte ud (..ikke mange af dem er set på banerne på Tirsdalen siden løvfaldet i oktober!)

Så i stedet for at øge til 3-0 fik VRI reduceret til 1-2 og det hele sejlede. En alternativ NY opstilling 8-0-2 kunne ikke holde VRI væk og efter et advarende stolpeskud, fik de noget ufortjent udlignet til 2-2. Vi havde flere gode kontramuligheder, men Bertil og Jes fik ikke meget hjælp fra midtbanen i denne fase, 8-0-2 blev fastholdt trods cheftrænerens forgæves anstrengelser på sidelinien for at få skubbet op.

Havde VRI været lidt mere heldige kunne de godt have stjålet alle 3 points, som dog havde været dybt uretfærdigt. Så et enkelt point fik vi ud af det, et point som Cheftræneren hjertens gerne havde solgt kampen for inden, men alligevel dybt skuffende med en modstander nede i sækken.

2-0 ER EN FARLIG FØRING!!!

Til gengæld er fornøjelsen ved at pleje omgang med dette 55-års hold jo, at de er kommet op i alderen og hurtig glemmer! Så da Henry proklamerede, at han ville give en kasse øl for at fejre sin 60 års fødselsdag i juledagene var alting glemt.

Debutøl fra Holger må så vente til næste gang, han bliver udtaget…