OB55 KB - Vorup

Hold:
KB - Vorup IF
Resultat:
1-1
Dato for kamp:
06-06-2017
Målscorere:
Jes Kristensen
Kampreferat:

I går var det igen tid til slaget om Århusvej. Vorup har ikke vist skræmmende styrke i år, men det har vi så heller ikke. På papiret lignede vi dog en klar favorit. En rolle som vi flere gange i denne sæson har forstået at formøble. Så der var lagt op et lokalbrag, hvor alt var muligt.

Cheftræner Budde havde igen rystet posen. Tilbage fra skadeslisten var Peter Jørgensen og Uffe, som indtog deres sædvanlige pladser. Op i front fik Bertel og Søren Andersen ansvaret for de nødvendige mål.

Kampen startede, vi spillede lidt afventende og ventede på en opstilling. Den kom hurtigt i kraft af en stikning til Bertel, der alene med målmanden fik gummiben og sendte bolden forbi både målmand og mål.

Kort efter kunne Vorup bringe sig i front, hvor vores forsvar så temmelig passive ud. Ikke godt…

I slutningen af halvlegen bragte Jes balance i tingene, da han med drømmehug sendte bolden over målmanden og ind i fjerneste hjørne af målet. Smukt.

Pausens peptalk hjalp en smule og anden halvleg gav os et stort overtal i boldbesiddelse, men uden de større, åbne muligheder for det afgørende mål selvom Vestergaard erstattede Bertel i angrebet.

Dermed sluttede kampen 1-1 og vi må nu deles om Århusvejen, indtil vi mødes næste gang.

Et kort referat som afspejler kampen: Rimelig kønsløs og slatten indsats, hvor braget udeblev indtil vi nåede i ly for uvejret, der brød løs kort efter kampen.