OB55 Brabrand-KB

Hold:
Brabrand-KB
Resultat:
4-1
Dato for kamp:
21-08-2017
Målscorere:
Søren Andersen
Kampreferat:

Av, av, av – når man tror, at det ikke kan blive ringere overraskede KBs 55-års hold igen negativt!

Cheftrænerens oplæg var i det store hele en pep-talk op til mødet med en modstander vi ”normalt” spiller lige op med. ” Vi har realistisk chance for at få point i dag” lød det fra cheftræneren…

Da vi kom på banen steg optimismen mærkbart. Brabrand havde også et par 100+ spillere med. ”Helt rart, at se nogle rigtige old-boys spillere” lød det fra Holger Randers!….men i fodbold går det nogle gange hurtigt (for hurtigt syntes nogle…)! Brabrand gav bolden op, spillede deres højre fløj dybt, han gik mod baglinien og fik sendt en forkølet aflevering fladt ind mod mål. Bolden ramte diverse KB’ere på sin vej ind mod målfeltet (der stod vel 3-4 KB’ere undervejs som den ramte på ryg, knæ skinneben osv. – til sidst endte den hos Keld Jensen, som sparkede den i mål bag ved en noget overrasket Henry – og uret havde ikke rundet 1 minut endnu!!

Under 1 minut spillet og bagud 1-0 på et selvmål. Det er op ad bakke. Vi fik dog kæmpet os ind kampen og fik Brabrand presset godt tilbage.. men rigtigt farlige blev vi ikke, den sidste aflevering, det sidste løb manglede hele tiden. I pausen var vi ved godt mod, Brabrand så mere trætte ud end KB, så vi var sikre på, at vi nok skulle komme tilbage. Vi kommer til flere gode muligheder, men deres målmand som i første halvleg ikke havde set overbevisende ud, begyndte at tage med hænder og afviste os gang på gang, og hvad sker der så…? Med få afleveringer spillede de rundt om KB, der stod som kegler på træningsbanen – og til sidst en høj bold ind imellem Kim og Bip, og så kunne deres centerforward (som var en af deres 100+ spillere) uhindret heade den ind til 2-0.

Og søreme om ikke denne Puskas (på hans sidste dage) lignende spiller også kunne gøre det til 3-0, da han satte Bip med en kropsfinte…

Nu kom vi faktisk fint med i kampen, men vi brændte og brændte og brændte indtil Søren med megen energi fik reduceret til 1-3. Nu sad vi totalt på kampen og med 10-12 min. tilbage kunne vi måske alligevel få noget med hjem.

Den mulighed punkterede Brabrand så på et deres få angreb i slutfasen som gav dem et hjørnespark, hvor de hakkede bolden op i krogen på en ripost.

4-1 og game over – ”hvordan kan vi spille så ringe” spurgte flere på vej ind. En rystet cheftræner

var dem svar skyldig. Så mange koryfæer med utallige kampe på højeste niveau, at de kan glemme at spille/tænke fodbold giver store udfordringer inden næste kamp mod ASA.

Det skal også lige med, at vi havde 8 øl med tilbage, helt uhørt!

Følgende fik bøllebank i Brabrand: Henry – Peter G, Holger, Kim, Keld – Peter J, Jes, Finn, Bertel – Uffe, Søren og på bænken sammen med cheftræneren Bip og Viggo.