OB55 KB - Randers Freja

Hold:
KB - Randers Freja
Resultat:
3-1
Dato for kamp:
16-04-2018
Målscorere:
Peter Jørgensen, Viggo Sørensen, Henrik Vestergaard
Kampreferat:

Det var en influenza – og afbudsramt cheftræner der bød velkommen til truppen til den første kamp i foråret. Vinteren havde været hård ved hans trup. Raketten Harry Vang, midtbanedynamoen Finn Hesselmark og senest Hovedformand Hans Mogensen havde alle givet op og som minimum sat karrieren på stand by – ikke engang Allan ”FYS’ kunne gøre mere – løbet var kørt.

Det efterlod cheftræneren med en decimeret trup på 16 spillere. Der indløb tidligt afbud fra Peter Gudmundsen p.g.a. arbejde!! Keld Jensen fulgte efter med knæ-problemer og siden Allan Frederiksen med ryg-problemer (han meldte sig dog klar til kampen næste mandag, men derom senere). Så kan alle jo regne ud, at søndag formiddag bestod truppen af 13 mand….men omkring middag startede en ”pylder-konkurrence” mellem cheftræneren og Holger Randers….vi kunne ikke rigtigt afgøre, hvem der var mest vag…det forsatte i løbet af mandagen resulterende i et endeligt afbud fra blikkenslageren…”han havde bare ingen energi”…alt forladt! Den luksus kunne cheftræneren ikke tillade sig…holdet ventede jo.

Der er altid noget særligt ved den første kamp i foråret, der blev udvekslet julekort og gækkebreve med Henry og Bertil skulle give krammere til alle. Man bliver sgu helt rørt! Da det værste postyr havde lagt sagt sig, var det en afdæmpet cheftræner, der bød velkommen. Han startede med at introducere sin nye ”1. team assistant coach” fremover kun kaldet Harry. I takt med, at prognoserne for aktiv old boys fodbold forringedes, havde Harry tilbudt cheftræneren sin assistance. Os der har kendt Harry i mange år og hans baggrund forstår hans udsagn ”..det lugter da lidt af fisk” – se det er en sand holdspiller.

Normalt op til en kamp mod Randers Freja ville cheftræneren have serveret en tatar eller andet rødt kød. Vi må ikke tabe til Klaus og i dette tilfælde Jens Svejstrup (Thomas var på Gran Canaria) –

i stedet opfordrede cheftræneren til roligt spil, ingen satsede tacklinger, ingen vilde tilbage –eller fremløb (risiko for fiber!!) ”Gå ud og pas på jer selv derude” lød det ”vi har ikke råd til skader”

 

Start-11’eren så således ud. Henry – Viggo, Søren, Uffe, Bent Bip – Peter J, Allan Fys, Kim, Jes –

Henrik, Bertel

  • og med en svækket cheftræner på bænken

Det blev noget af en start på sæsonen. KB spillede bolden rundt i fine kombinationer og muligheder kom som perler på en snor. Vi skulle desværre hen lige før pausefløjtet før vi endelig fil den puttet ind. En super-bold fra Bertel fandt Peter Jørgensen i mellem stopperparret og denne gang svigtede Peter ikke  (..han burde have lavet 2 på dette tidspunkt) så 1-0 til KB. Det var alt for lidt, KB burde have ført min. 3-0. I pausen gjorde cheftræneren en dyd ud af at advare om dette Freja hold. Vi har prøvet det så mange gange, sidde totalt på dem, brænde masser af chancer…og så ud af ingenting bum, bum og så er de pludselig med igen.

Det var desværre lige, hvad der skete! Uden nogen grund gik KB i en for dette hold desværre klassisk 8-0-2 opstilling, der overlod spillet til Freja. Og som cheftræneren havde forudset…..udligning til 1-1. Det virkede heldigvis som en spand koldt vand, fordi KB fandt sig selv igen. Et supermål af Viggo, hvor han selv starter opspillet som venstre back på et udspark fra Henry. Efter diverse 1-2 op af banen bliver han spillet fri midt for målet – og så et køligt lob og 2-1 flot, flot. HenrikVestergård (Lille Per) havde forsøgt at bilde holdet ind, at han havde tabt ca. 8 kg siden de glade juledage. Uanset hvad var dagens kamp en gylden chance for Lille Per. Han kunne se frem til max spilletid – og rigtig vise sig frem. Det var ikke alt der lykkedes, men får han den i fødderne kan han mosle de fleste væk (..glem det med de 8 kg) og han var med i flere farlige situationer. Og sandelig om ikke også han kom på tavlen. Frejas målmand sender et udspark lige ud i fødderne af Lille Per og på den rå fysik alene holder han Freja spillerne væk, kommer ind i feltet og afslutter stensikkert til 3-1. Ifølge Lille Per selv var det omkring midterlinien han opsnappede udsparket, de mere nøgterne vil nok fastholde, at det var et par meter uden for feltet!

Kampen tilhørte nu KB. Kun sporadisk bød Freja ind. I denne periode havde KB flere gode kontra-muligheder, men især Jes skal lige huske på, at Lille Per ikke er så hurtig på den første (..eller den sidste meter)..så lange bolde den vej på er ikke lige sagen. Da Bertel også var gået kold, kørte KB den bare sikkert hjem.

Det var en fornøjet cheftræner, der lukkede kampen af. Vi spillede rigtigt godt, stor indsats af midtbanen med Fys, Kim og Jes (..han har også tabt sig = 10 kg – og alle har kunnet følge med inde på FB) ros også til Viggo som altid er spilbar og rolig på bolden.

Næste kamp er vores ”angst-gegener” VRI. Her får  Harry sin ilddåb som cheftræner, da den normale cheftræner er forhindret af arbejde. Truppen er her ramt af afbud fra FYS (kan kun være med hjemmebane), Uffe (14 dage i Malaga), Allan Frederiksen (han har tabt nogle stolper over foden og brækket sin storetå….??) – der vil så være forårsdebut til : Keld Jensen, Peter Gudmundsen, Holger Randers og OB 55 debut til Michael Jensen som vil træde til på udebane, når FYS ikke kan være med.