OB55 Brabrand - KB

Hold:
Brabrand - KB
Resultat:
0-7
Dato for kamp:
29-04-2019
Målscorere:
Teddy 3, Bertel 2, Jes 2
Kampreferat:

Cheftræneren havde overladt roret til Henrik ”Lille Per” da han selv var taget til Manchester for at se top-opgør i Premier League. Siddende på et hotel værelse i Manchester tikkede en besked ind fra Søren Andersen ”Hej Cheftræner, vi gjorde, hvad vi kunne J 0-7” cheftræneren som om nogen kender dette hold tekstede tilbage ”hundehoveder, I kan sgu’ ikke være det bekendt, så stort har vi dog aldrig tabt til Brabrand”…….hvortil Søren replicerede ”rolig nu, cheftræner, vi vandt sgu’ 7-0”!!

Det var næsten endnu værre….vinde 7-0, det er flere mål end vi scoret i sæsonen til nu..( næsten..)

det lugtede langt væk….!Bertel har ikke scoret 2 mål i samme kamp siden ”glory days” i Vivild for 35 år siden….igen, igen det lugtede langt væk….

I løbet af ugen har cheftræneren boret sig ned i sagen, men er ikke kommet længere…al kontakt til Brabrand har været umulig…ingen tager mobilos…var det matchfixing?..var de kun  8 mand på banen? ….var det lige den aften, at alle cheftræneres in-put igennem 2-3 år på en og samme tid nåede ind bag forreste hjerneklap hos ALLE spillere på én gang??

Svarer blæser i vinden, men fakta er, at holdet vandt den største sejr i 15-20 år – og ifølge de sparsomme oplysninger, der har været muligt at trække ud af spillerne, så kunne sejren have været endnu større, bl.a overrulede Peter J. cheftrænerens dikret om, at Jes sparker straffe til han brænder – og Peter brændte!!! ikke heldigt!