OB55 KB - Stautrup

Hold:
KB - Stautrup
Resultat:
1-3
Dato for kamp:
06-05-2019
Målscorere:
Peter Jørgensen
Kampreferat:

Som så mange gange før var det et stærkt afbudsramt OB55 hold som cheftræneren bød velkommen til aftenens kamp. Væk var Holger (fiber), Kim (fiber), Allan Schweinfuss (fiber), Viggo (achillesseneproblemer) og slutteligt enmandshæren Teddy (jokket igennem en palle!!!!)

Samtidigt var cheftræneren udfordret af en vis løssluppenhed i truppen p.g.a. den suspekte 7-0 sejr over Brabrand mandagen forinden. ” I er nogle skvaddermikler – skulle den sejr holde vand er det da fuldstændigt tåbeligt at føre jer frem og vise jeres godt gemte potentiale i en kamp, hvor cheftræneren ikke er på linien”

Så var den ligesom lukket! Cheftrænerens oplæg var ovenpå den svada for en gangs skyld ret kort.

”Stavtrup kommer som stort set alle Århus hold med en mager, løbestærk midtbane – kan vi holde dem stangen har vi en chance….”

Følgende start-11’er tog kampen op: Henry – Bip, Søren, Keld, Claus – Allan F, Fys, Jes, Peter J – Bertel, Henrik ”Lille Per” og en småskadet Peter G og Stig på bænken

Det lykkedes faktisk KB at holde Stavtrup fra fadet i lang tid, desværre blev en tynd 10 min. udvisning til FYS udslagsgivende. På de 10 min. som FYS var ude kollapsede hele midtbanen….

Bertel fik besked på at fylde hullet ud…men lige pludseligt havde alle glemt banale regler om tilbageløb, markeringer og kunsten at tackle igennem!! Resultatet blev 0-3 på disse dyrebare 10 minutter uden, at Stavtrup havde spillet prangende, ærgerligt også fordi mange unødvendige fejlafleveringer fra KBs side bidrog til miseren. FYS kom ind igen og Bip og Lille Per byttede med Peter G og Stig i halvlegen. Det lykkedes faktisk for KB at få overtaget det meste af 2. halvleg og belønningen kom efter små 10 min., da Peter J med et flot langskud reducerede til 1-3 og herefter fulgte et mindre pres, der bl.a  udmøntede sig i 3 på hinanden efterfølgende hjørnespark, hvor Peter J med hjælp fra en kraftig medvind virkeligt fik udfordret Stavtrups målmand. KB var meget tæt på 2-3 her. Allan F var især tæt på, men hans kanonskud blev reddet på stregen…..så fes det lidt ud. Ærgeligt for en yderligere reducering fra KBs side kunne sagtens have ført til en pointdeling, da Stavtrup var gået i stå.

Så det blev ved 1-3 – og næste gang gælder det Fuglebakken.