OB55 Fuglebakken-KB

Hold:
Fuglebakken- KB
Resultat:
5-1
Dato for kamp:
13-05-2019
Målscorere:
Rico Nielsen
Kampreferat:

Søndag d. 12. maj vil går over i historien som dagen, hvor cheftræneren modtog flest afbud på én enkelt dag! 5 i alt som gjorde mandagens kamp mod Fuglebakken til lidt af en udfordring.

Heldigvis var der lys i mørket! På vej hjem fra Randers FC’s storslåede sejr over Sønderjyske tikkede en SMS ind fra Anders Tang, der bød sig til, da han skulle stå over på OB45. Vel hjemme igen kontaktede cheftræneren så ”Rulle” for at høre om han kunne undvære flere….det kunne han! De skulle møde Grundfør som også havde problemer med at stille hold, så de havde spurgt på en 9-mands kamp. Så Rulle kiggede over listen, hvor mange ”voksne” han havde (50+) og tilbød storsindet, at cheftræneren kunne få Rico, Lars Hjortshøj og muligvis Peter Høegh (..Høeghen døede hurtigt , da Rulle fik kontakt til ham i Malaga, hvor han drak bajere med Peter Møller)

Medens cheftræneren funderede over en mulig start-11’er blev han mandag igen ringet op af Rulle, der kunne meddele, at OB45 kampen var aflyst, så han stillede alle 50+ til rådighed. Ind kom så også Henrik Murer og Lars Bay.

Det blev således en 14-mands trup bestående af solide håndværkere, der satte kursen mod Fuglebakken. Cheftræneren frygtede det værste og hans oplæg var usædvanligt kort (..han plejer at bruge et kvarter på at skælde ud over den miserable indsats mandagen forinden, men det gav ligesom ingen mening, da der ikke var mange i den nye trup, der havde været med..!) …så”stå kompakt, og i denne del af Aarhus må I godt sende den ud i araberne (rabarberne)…. Få tiden til at gå og prøv at holde os inde i kampen så længe som muligt”

Cheftræneren satte følgende 11 på banen fra start (..en meget alternativ opstilling) : Henry – Murer, Holger, Peter G, Stig – Allan ”ribben”, Anders, Lars Hjortshøj, Claus – Rico, Henrik ”lile Per” På bænken: Bent Bip, Allan ”schweinfuss”, Lars Bay

Efter ganske få minutter gav Fuglebakken et varsel om, hvad der var på vej. Fuldstændig fri brænder Fuglebakken på Henry som disker op med en fantom redning og ri-posten røg på overliggeren. Stille og roligt fik Holger styr på tropperne og ja, stolpe og Henry reddede os flere gange, men hårdt arbejde af alle mand gjorde, at Fuglebakken sjældent kom bag om forsvaret og derfor måtte ty til lange bolde ind i feltet, og disse tog Holger og Henry sig af i flot stil. Der begyndte at brede sig vis frustration hos Fuglebakken og det blev ikke bedre af, at fantastisk 1-2 !!!! spil af Lars og Anders på kanten kunne sende Rico afsted fra midterlinien, hvor han flot rundede målmanden til en højst uventet 1-0 føring til KB. Det var belønning for en flot fighterindsats fra alle mand, desværre får Fuglebakken udlignet lige inden halvleg, da Henry får sparket en bold, som han have kontrol over, ud af hænderne, klart frispark….men ikke efter dommerens mening. I pausen kunne cheftræneren kun rose holdet for indsatsen, Henrik og Stig byttede med Lars Bay og Bip og så måtte vi se om vi fortsat kunne holde Fuglebakken fra fadet…der var desværre kun spillet få minutter af 2. halvleg før Fuglebakken bringer sig på 2-1. Så må Allan ”ribben” gå ud med en fiber og lige efter måtte også midtbanens omdrejnings punkt = Anders (..nok første og eneste gang han er blevet kaldt det..:-)) forlade banen med hase-problemer. Nu blev det for alvor svært, Henrik ”Lille Per” blev lagt ind som et ikke særlig meget bevægeligt bolværk foran Holger og Peter ” lad være med løbe med dem..ud i araberne ved først givne lejlighed..!””  ”stå imod med alt , hvad du har” lød det fra cheftræneren til ”Lille Per”!…

”Lille Per” var ganske ligeglad, når chancen for en løbeduel/dribletur med en af de magre Fuglebakken spillere bød sig til, så skulle ”Lille Per” af sted, han fik som regel væltet den første..men så var det ovre…..! Hans ”for satan” arhhhh! Lød næsten højere end Dan’s på træningsbanen………….VI måtte konstatere, at vi ikke kunne presse dem bagud længere….så Fuglebakken begyndte at få mange løb bag vores bagkæde og det gik galt flere gange. Henry blev ved med at præstere fantomredninger…..han har vel aldrig været bedre end her i hans karrieres efterår/vinter. DE sidste 10 min. blev vi løbet over ende, det lignede tyskens stormløb på den sidste skanse ved Dybbøl, så det endte med en snitter på 1-5….men højst usædvanligt var der ros fra cheftræneren, dette ”vikar-hold” havde gjort, hvad de kunne….STOR kamp af Anders, Holger og Henry og forbilledligt fight af resten. Nu venter Vorup næste gang, spændende at se, hvad lazarettet byder ind med denne gang..