OB55 KB-Vorup

Hold:
KB - Vorup
Resultat:
6-0
Dato for kamp:
20-05-2019
Målscorere:
Teddy Olsen 3, Jes Kristensen 1, Allan Fys 1, Allan Schweinfuss Olesen
Kampreferat:

Ovenpå afklapsningen mod Fuglebakken forrige mandag var det en afdæmpet cheftræner, der bød velkommen til dagens kamp mod Vorup. Han sendte roser til ”vikar-holdet” som med solide håndværkertyper i spil, havde gjort , hvad de kunne ”når Anders Tang bliver fremhævet som spilfordelende midtbanegeneral ved alle, hvor meget op ad bakke det havde været..!”

Oplægget mod Vorup gik som det plejer på: kampen om Århusvej, vores ære, denne ene kamp definerer foråret, osv.

Samtidig var det første trin i en 4-trinsraket, der burde kunne løfte holdet op i top 5 (ja , det er ambitionsniveauet for OB 55 i disse år!!) – vi mangler udover Vorup, Hadsten, ASA og TST som alle er hold omkring os eller under os.

Kim, Viggo og Allan ribben var stadigvæk på skadeslisten, så det gav følgende start-11’er på dagen: Henry –Peter G, Holger, Søren, Stig – Bertel, Jes, Fys, Peter J – Allan Schweinfuss, Teddy

og på bænken Keld og Claus .

Der var kun spillet ganske få minutter, da Schweinfuss lagde en perfekt bold i dybden til Teddy som desværre brændte på det skammeligste. Det værste for Teddy var så, at han skulle høre på en konstant snakkende Schweinfuss til begyndelsen af 2. halvleg…forklaring følger…

Teddy gjorde dog hurtigt skaden god igen ved at bringe os på 1-0 igen på et godt oplæg fra Schweinfuss, så gik det hurtigt….Teddy bliver nedlagt i feltet, straffe som Jes stensikkert sætter ind til 2-0. 3-0 bliver det ved Schweinfuss efter en god bold fra Teddy, som Schweinfuss bruger3-4 min. på at få skovlet ind…i løbet af de 3-4 min. viser han høj teknisk klasse ”men hvorfor skal du bruge så lang tid…”lød det fra flere!

Teddy lukker 1. halvleg med en scoring til 4-0.

2.halvleg fortsatte, hvor 1. slap…masser af chancer til KB, bla. spiller Teddy Schweinfuss total blank foran mål, hvorefter Schweinfuss høvler bolden over på Rds. Hougårdsvej…så kom der ro langt om længe……”kan man få en fiber på tungen?” lød det fra VIASAT- panelet på bænken, for så måtte Schweinfuss være en oplagt kandidat. Det var starten på en periode, hvor KB brændte løs…Bertel, Fys, Teddy, Claus brændte løs…det var ikke kønt at se på, men Teddy får alligevel lavet sit 3. mål til 5-0 og siden hen kom også Fys på tavlen til 6-0. Så en sikker sejr til KB som burde have været større…men som cheftræneren mange gange har sagt til Bertel ”målscoring består af 2 faser….fase 1 = bring dig i en målscoringsposition ..den del har du helt styr på! fase 2 = score mål…..den del kniber det så til gengæld med , men du er en ung mand i din bedste alder, så bliv ved med at tro på det, du har stadigvæk cheftrænerens fulde tillid”

Næste gang gælder det Hadsten som vi kan passere i stillingen ved sejr.