TST - KB

Hold:
TST - KB
Resultat:
0-6
Dato for kamp:
11-06-2019
Målscorere:
Rico 2, Claus 2, Teddy 2
Kampreferat:

Det var en flok særdeles kåde spillere, der I sæsonens sidste kamp ude mod TST lyttede til cheftrænerens guldkorn på dagen. Denne kamp var KAMPEN, der kunne definere hele sæsonen.

Grundet en stærk slutspurt i foråret kunne holdet spille sig op på 5. pladsen i rækken – og ja, det er det øjeblikkelige niveau for dette OB55 hold. Kravet var en sejr og lidt hjælp fra Brabrand, der skulle tage point fra Hadsten.

Cheftræneren roste holdet for 7-2 sejren over ASA mandagen forinden, men udtrykte dog ønske om større koncentration, da 2 mål blev foræret væk og alt for mange chancer var blevet brændt på det skammeligste.

Der var igen indløbet flere afbud, så efter samråd med Rulle fra OB45 fik holdet hjælp af Rico og Henrik Murer, Rulle mente, at de ville have godt af at blive prøvet af på et højere niveau (OB55)

det kunne hjælpe ham senere. Cheftræneren havde jo også ved selvsyn set Ricos mentale udfordringer mandagen forinden. Her har vi en mand, der skal bygges op med stor tålmodighed og forståelse. Så Rico og Mureren kom med.

Med de mange afbud, skulle posen igen rystes med følgende start-11’er til følge: Henry – Murer, Søren, Peter G, Lille Per – Allan Ribben, Bertel, Keld, Claus – Teddy, Rico og på bænken Kim og Stig.

KB var tændte fra kampens start og allerede i det 3. min. slap Teddy af sted på venstrekanten, hans indlæg på tværs kunne Claus stensikkert sætte ind til 1-0. I det 10. min. var det så omvendt. Claus lægger en fin bold til Teddy og 2-0. Igen i det 22. min. kom Teddy af sted, efter at have afdriblet et par TST spillere sender han et super indlæg over til bagerste stang, hvor Claus kan sætte panden på til 3-0. Det skal da også lige nævnes, at Rico fortsatte, hvor han slap forrige mandag…han brænder igen et par 100%’er herunder et lob over målmanden mod tomt mål…den tog overliggeren. KB havde styr på det meste i 1. halvleg – et par gange tabte vi koncentrationen med dumme boldtab til følge og TST fik et par muligheder, men som i hele foråret tog JERNTÆPPET Henry, hvad der kom…..!

2. halvleg starter som 1. sluttede….med KB i total kontrol, havde Rico brændt i 1. havleg, så var det Claus, der tog over i 2.!

I de første 10 min. brænder han 2 kæmpechancer, begge skabt af Teddy. Især den ene var slem….totalt spillet blank af Teddy, får han på mærkelig vis ramt bolden med hælen, så chancen fes ud…han skal dog tilgives, fordi han havde præsteret et stort løbe arbejde i hele kampen, så kan være der manglede lidt ilt til hjernen her. Vi kommer helt hen til det 40. min. før vi scorer til 4-0. Det er igen Teddy, der kommer af sted på venstrekanten og sender en bold på tværs af feltet til Rico, der ikke svigter denne gang. Et tørt hug og han var på tavlen, sikke en forløsning….cheftræneren var næsten grædefærdig på hans vegne…..måske venter der alligevel en karriere på OB55 i fremtiden!

Det blev så 5-0 efter 47. min., da Teddy tog sagen i egen hånd og stak af sted. KBs koncentration røg nu igen med udsigten til en sikker sejr. Inden for 5 min. præsterer Henry 2 fantomredninger, der redder hans forsvar, som ikke så godt ud her….cheftrænerens dessiner om ”ud i rabarberne, hvis I er tvivl” var lykkeligt glemt. Og sandelig om ikke den fortabte måltyv Rico får lov til at lukke og slukke med et næsten identisk mål som det første til 6-0 på oplæg fra Teddy.

En stor kamp af Teddy, 2 mål og 4 assists. Det er sgu’ meget godt. Stor kamp af Bertel på 6’eren og skraldemand Keld, når Keld tackler, så kan man høre knoglerne synge…som tidligere nævnt også en god kamp af Claus, der løb rigtig mange meter og selvfølgelig Henry.

Der var dekreteret hurtig omklædning, da smørrebrød og flere øl ventede i klubhuset som fejring af sæsonafslutning og den opnåede 5. plads (Hadsten og Brabrand spillede 3-3)

Det var en rørt cheftræner, der modtog holdets hyldest og en kurv med gode sager. Anfører Kim Hjortshøj påpegede især cheftrænerens engagement, gode humør og ikke mindst store fodboldforstand, og at han på alle spilleres vegne udtrykte håb om, at cheftræneren også efter sommerferien ville prøve at rykke dette hold yderligere mod toppen. Efter diskret at have tørret sig i øjenkrogen kunne cheftræneren bekræfte, at han også ville stå i spidsen i den kommende sæson

” I har stort set hele efteråret spillet som en pose nødder, alligevel har jeg bevaret håbet..! Da vi gik fra i sept. lovede jeg jer en kanonsigning per 1. jan. – og ja, hele transfer-puljen plus en større gældsætning blev brugt, men da nytårsklokkerne bimlede og bamlede lå kontrakten klar! Teddy Olsen var klar til at tørne ud for OB55 ved forårets start og som alle kan se, har vi fået en angriber”

Cheftræneren ønskede derpå alle en god sommerferie og opfordrede alle til holde sig væk fra inferiøre og farlige sportsudfoldelser henover sommeren ”tag sydpå, læg ved pølen og foretag jer absolut ingenting, der kan bringe jeres deltagelse i efterårets 1. kamp i starten af aug. i fare”

Herefter var der almindeligt opbrud…….chefræneren fortsatte dog diskussionen med Bertel om hans nye 6’er rolle – og den trak ud…!