OB55 KB - Fjorden

Hold:
KB - Fjorden
Resultat:
1-4
Dato for kamp:
05-08-2019
Målscorere:
Allan Schweinfuss Olsen
Kampreferat:

Efterårssæsonen skulle skydes i gang mod Fjorden denne mandag aften. Cheftræneren bød velkommen og startede med lidt info om holdet. Han kunne meddele, at Jes var stoppet for i stedet at spille firmabold om mandagen og hjælpe OB50 om onsdagen og Viggo var også fjernet fra listen, da der ikke er umiddelbare tegn på bedring af hans skadesituation. Til gengæld kunne han byde velkommen til John Hansen med en mangeårig karriere i Spentrup og et come-back til Asger som igen vil trække i den røde trøje. Til kampen var der desværre indløbet afbud fra målmaskinen Teddy (skulderskadet til lørdagstræning) , anfører Kim Hjortshøj (skulderskadet til onsdagstræning!!) og Asger (fiberskade til lørdagstræning).

Cheftræneren brugte derpå nogen tid på at bringe spillerne tilbage til virkeligheden  (..skulle senere vise at være med god grund!!) …holdet havde jo brilleret med 4 sejre på stribe som afslutning på foråret, ganske uhørt for dette hold!!..men nu ventede Fjorden som vi for år tilbage altid havde krammet på, men det kan just siges for nuværende. Det korte oplæg ”stå kompakt, ram en rød (hvis ikke muligt, så ud i rabarberne, få bolden på jorden” tog holdet ikke synderligt notits af..(intet har ændret sig over sommerferien!)

Start-11’eren så således ud: Henry – Allan ”Ribben”, Holger, Søren, Peter G – John, Allan ”Fys”, Keld, Claus – Rico, Peter J

Bænken: Allan ”Schweinfuss”, Bent „Bip“

Første halvleg var en sand langgaber, masser af fejlafleveringer fra begge hold, lange bolde i dybden ud i intetheden og begge hold kæmpede for at få styr på spillet. Forsvarene på begge hold kunne gå tilfredse til pause med stillingen 0-0, da der stort set ikke var en chance til nogle af holdene i denne 1. halvleg.

Eftersom alle vidste, at det havde været noget rod, var der ikke grund til yderligere at pære i det fra cheftrænerens side, så det blev to udskiftninger – ud med Rico og Claus/ind med Bip og  Schweinfuss.

Anden halvleg fortsatte, hvor første slap…..KB kunne ikke spille sig til noget som helst, forsvaret kæmpede bravt men vores angreb kom slet ikke med…..nej, hvor de savnede Teddy til at skabe noget plads! Efter 10 min. gik den ikke længere, Fjorden fik afsluttet ude fra og på den våde bane prøver Henry at sparke den væk, men den ryger under ham til Fjorden føring 1-0 – Han kunne måske have lagt sig ned og nappet den, men der var i hele kampen lidt rust, der skulle bankes af!

Få min. efter bliver det 2-0 på en ordentlig blunder fra den nye mand John. Vi får et frispark 4-5 m inde på Fjordens banehalvdel – og hele luftstyrken fra bagkæden bliver kaldt frem i feltet for at få fyldt op….John vælger desværre stort set uden at kigge op at spille bolden hurtigt..lige til en Fjorden spiller, der kunne vælge mellem et par mand i front at sende af sted på en friløber….da bagkæden stod/var på vej i Fjordens felt …..uha- uha.

Det blev også 3-0, da dommeren dømte straffe mod Fys for en duel i feltet, som udefra IKKE lignede noget ulovligt. Det var i sandhed nogle dyre 10 min. her!!

Med nogle få min. tilbage får Schweinfuss reduceret til 1-3 da han sparker en returbold fra en Rico-afslutning i mål men lige inden slutfløjt bringer Fjorden sig foran 4-1, hvor gassen var gået ud af KB-ballonen.

Et al for stort nederlag i en kamp vi havde nogenlunde kontrol over i 1. halvleg, men 3 gaver i 2. halvleg og et ikke eksisterende angrebsspil kostede. Stor ros til Søren og Holger som kæmpede bravt i midterforsvaret og som altid til Fys som var her og der og alle vegne.