OB55 KB - Hadsten

Hold:
KB - Hadsten
Resultat:
4-0
Dato for kamp:
22-08-2016
Målscorere:
Søren Andersen 2, Peter Jørgensen, Kim Hjortshøj
Kampreferat:

Sikker sejr over Hadsten

 

Som i mange andre store klubber med mange højt kvalificerede spillere, så bruges rotationsprincippet også på OB55. Det betød, at Henrik Vestergård samt Harry Vang måtte stå over til dagens kamp. Til gengæld var Allan FYS samt Jørn Speedy tilbage i truppen.

Som så mange gange før, prøvede cheftræneren nok en gang at ryste posen, for at finde en start-11’er, der kunne

  1. lukke af bagude – 2) score nogle mål der kunne sikre sæsonens første sejr.

Det betød, at Kim Hjortshøj blev rykket helt frem sammen med Bertil for at bringe løbevillighed og dynamik til angrebet. Det måtte siges at lykkedes meget godt. Knap er er bolden givet op, før end, at vi erobrer bolden ved højt pres og Kim sendes afsted på en friløber som han desværre brænder på det skammeligste!..en mere rutineret angriber havde spillet på tværs til en total blank Peter Jørgensen. ..men som Kim efterfølgende udtalte..”det var ikke en option – jeg var sikker på, at jeg scorede”. Heldigvis fortsatte vi med et godt presspil, der gav Hadsten problemer. Det skal igen nævnes, at det ikke er mange græsstrå som Allan FYS ikke betræder i løbet af en kamp. Til trods for nogle afstemningsproblemer i forsvaret lykkedes det først for Søren Andersen efter et par skarpe træk uden for feltet og dernæst med et tørt hug at bringe os på 1-0 og så senere Kim Hjortshøj med et hovedstød på en superaflevering fra Peter Jørgensen at bringe os på 2-0 inden pausen.

2. halvleg fortsatte, hvor 1. slap. Vi havde stort set kontrol over det hele. Masser af muligheder for at slå kontra, men hvor den sidste aflevering blev for upræcis eller dommeren fløjtede off side.

Vi kommer dog på 3-0 efter et mønster angreb. Keld Jensen som var sat på højre back tog et ryk op ad linien. Spillede til Søren, der spillede til Peter Jørgensen – og så til Søren igen, og nok engang med et tørt hug i det lange hjørne til 3-0.

Peter Jørgensen ville også lege med. Han havde åbenbart set AGF-Brøndby om søndagen, for det langskud han næsten fra stående bankede op i krydset kunne godt ligne Andrew Hjulsagers fra AGF kampen. …Smukt……!

Bertil Nørgård skal også nævnes…han fik op til flere friløbere, sådan lige ved og næsten..den største var dog så stor, at den skal med her. Bertil er fuldstændig fri og som mod AGF står vi spændte, hvad gør Bertil?…han venter, han venter, han venter igen og så falder han…topscorer bliver han vist ikke i år.

Så langt om længe en sejr, og de kolde øl efterfølgende smagte extra godt. Samtidig kunne vi så høre på Sørens anekdoter om hans tidligere målstimer som senior. Han mente selv, at han typisk lavede 20-25 mål på en sæson i hans velmagtsdage - det var der nu ingen andre, der kunne huske.

Næste mandag er det så heldagsudflugten ned til Odder – vi er med igen.