OB55 Odder - KB

Hold:
Odder - KB
Resultat:
5 - 2
Dato for kamp:
29-08-2016
Målscorere:
Peter Jørgensen, Kim Hjortshøj
Kampreferat:

Bøllebank truede i Odder – men æren reddet

 

Kl. 14.00 denne mandag slukkede cheftræneren sin mobil. Afbuddene havde væltet ind i en lind strøm henover weekenden og mandagen, så han lukkede for indgående kommunikation!

Efter at have kontaktet stort set alt , der var spilleberettiget og som han vidste havde et par fodboldstøvler måtte han give op. 11 mand var det, der stor på papiret inkl. ham selv midt på eftermiddagen. Så han overvejede at meddele Odder, at vi ønskede at spille 9 mod 9 som DBU reglerne giver mulighed for, blot man giver besked til modstanderne senest 2 timer før. Det gjorde ikke humøret bedre, at Jimmy fra 45 års-holdet også prøvede at fiske en spiller eller 2, da de også kun var 11 mand. Man må sige, at tlf.pengene til holdlederne bliver hurtigt brugt lige nu.

Heldigvis mødte 10 mand op på stadion og de satte så kursen mod Odder. Holdets anfører Kim Hjortshøj var selv kørt derned fra Århus. Cheftræneren stod i et stort dilemma…skulle han starte med 10 for at bevare muligheden for at skælde ud og komme med trusler fra sidelinien (det er noget sværere, når man selv er på banen)..i erkendelse af, at han ikke kunne true med noget som helst, blev han en del af start-11’eren i en klassisk 4-4-2: Henry – Kaj, John, Keld, Jørn – Peter, Kim, Henrik, Søren – Bertil, Budde. Det taktiske oplæg var simpelt: stå dybt, vær kompakte mellem kæderne og kniber det, så ud i rabarberne.

Taktikken holdt i ca. 2 min. ! Vores nye mand John har ikke været med så længe, så den med rabarberne, skal han træne noget mere i….og for at gøre ondt værre, lavede han selvmål et par min. senere, da der var en kommunikationsfejl mellem ham og Henry. Så godt 5 min. spillet og nede med 2-0, det lovede ikke godt. Men ud af ingenting får Peter tilkæmpet sig et hjørnespark som efterfølgende blev lagt perfekt ind i panden af Kim Hjortshøj,…så lige pludselig 1-2..og bare et par min. senere løb Peter igennem på venstrekanten og bankede bolden på stolpen, men i stedet for 2-2 løb Odder op og scorede i den anden ende til 3-1..og det blev 4-1 og 5-1 før pausefløjtet lød.

I pausen var der akut krisestemning – alle kunne se en ordentlig portion bølle-bank vente i horisonten. Vi blev enige om at gå tilbage til PLAN A fra før kampen: stå dybt, vær kompakte..og ud i rabarberne..dertil blev tilføjet marker dem tættere, løb noget mere (alle mand)….og sandelig om ikke den fes ind i 2. omgang/halvleg. Der blev løbet, kæmpet og smidt bolde i rabarberne..og pludselig drøner Peter igen afsted på venstreflanken og passerer uimodståeligt 2- 3 Odder-spillere for til sidst at banke den ind til 2-5. Herefter blev der kæmpet for trøjen, æren, de kolde øl og en sjovere tur hjem på denne første efterårsaften, hvor mørket kom hurtigt til Odder. Vores gamle målscorer Bertil lavede hans sædvanlige stunt, som vi har set et par gange nu…afsted på en friløber, stoppe op, vente, stoppe op, snurre rundt, falde, komme op igen, snurre rundt..før den arme Odder-mand han havde fået med på turen gav  op og sendte bolden til hjørne….han var rundtosset de næste 5 min.

Et par minutter før slut-fløjt fik kaptajnen Kim Hjortshøj igen, igen en fiberskade som nok holder ham væk de næste par kampe.

Men sum-sumarum..vi vandt 2. halvleg 1-0 – og det skabte en næsten euforisk stemning i omklædningsrummet bagefter. Kaj accepterede uden sværdslag at vaske sokkerne til næste kamp som er på mandag mod vores ”angst-gegener” = Rds. Freja. Det er ikke det, at de næsten altid ud af ingenting stjæler points fra os, det er mere det, at vi risikerer at skulle høre på Klaus og Thomas hele vinteren!!!