OB55 Vorup-KB

Hold:
Vorup - KB
Resultat:
0-1
Dato for kamp:
19-09-2016
Målscorere:
Søren Andersen
Kampreferat:

Fortjent, men for lille sejr over Vorup

Det var med en nogenlunde intakt trup, at cheftræneren med sin 55-års trup krydsede Århusvej denne mandag aften. Der var afbud fra en fiberskade-ramt Kaj Thomsen samt en hjertestopramt Jørn Speedy Johansen (ham kommer vi tilbage til senere). Det korte oplæg (..de bliver kortere og kortere, da de ikke hører efter alligevel..!) gik ud på, at med en sejr denne aften ville vi spille os nærmere top-3 – og med mulighed for at bide sig fast der, fordi næste mandag kommer den øjeblikkelige 2-er Fuglebakken forbi Kristrup Stadion. Den sure tjans på bænken sammen med Cheftræneren tilfaldt Harry og Henrik Vestergård. Henrik måtte modtage akut-hjælp fra Allan FYS i et tilstødende omklædningsrum, da han påstod, at en muskel!! havde sat sig fast ved en forkert bevægelse derhjemme på vej fra tønden til sofaen , da han lige skulle lade op en ½ times tid før mødetid til kampen. Med ham og Harry på bænken gav det følgende start-11’er: Henry – Keld, John, Uffe, Bent Bip Andersen – Peter, Lars P, FYS, Kim – Søren, Bertil

Det skal med samme siges, at det blev ikke en kamp, der vil gå over i historien for det smukke spil.

Vorup kunne ikke og Kristrup ville ikke! Hvorfor ramme en rød, når der løber 10 blå rundt derude syntes at være filosofien. En frustreret Cheftræner kunne dog se, at de få muligheder, der bød sig til kom fra Kristrup. Bl. a da en sukkerbold ramte Keld som havde taget et løb op i feltet. Han tager den fornemt ned med brystet for derefter at sparke den over i kolonihaverne bag ved målet. Det er svært at lave sine vaner om. Normalt følger han loyalt Cheftrænerens dessiner om sikkerhed i forsvarspillet = er du i tvivl = ud i rabarberne! – og her var han bare i det forkerte felt. Det var svært at skælde ham ud.

Ellers var der den sædvanlige opbakning fra VIASAT panelet som denne aften bestod af Kaj Thomsen, der lod salat være salat for at følge hans hold mod arvefjenderne samt den genopstandne Jørn Speedy Johansen som kunne kopiere den gamle Mark Twiain bemærkning ”rygterne om min død var stærkt overdrevne” – det tyder på, han er på rette vej, da han har tilkendegivet en vis utilfredshed med, at det var Lars P, der gav mund til mund…”hans skæg kradsede af helvede til”, da han skvattede om til indendørs….godt at have ham tilbage..J))

Tilbage til kampen, hvor 1. halvleg heldigvis sluttede, så Cheftræneren kunne ryste posen og skælde ud. ”hvorfor skal en KB’er altid efter 5-6 afleveringer til rød, så altid gå i panik og prøve vinder-bolden som typisk er et forsøg på at slå en 30 meter bold på tværs = livsfarligt eller fremad ”

Der kom selvfølgeligt ingen svar på dette….alle ved jo godt inders inde, at siden Lerby og Mølby spillede er der ikke rigtigt nogle, der har magtet det!  Og de spillede sgu’ ikke for KB…der kom en spæd bemærkning om at Jørgen ”Bønne” også kunne….den overhørte Cheftræneren, da ”Bønne” cykler og ikke er en del af truppen.

Lars Pedersen gik ud med lidt knæproblemer og blev afløst af Harry, der overtog højrekanten og sendte Kim ind i maskinrummet til FYS. Vorup startede 2. halvleg endnu mere defensivt (..var de mon ved at være trætte?) og vi sad på kampen, men som så mange gange før – uden at kunne lukke den. Det lykkedes dog langt om længe for vores genopstandne topscorer Søren Andersen at komme på tavlen igen efter en returbold fra målmanden. 1-0 – og så skulle den køres hjem. Henrik Vestergård havde stået klar længe for komme ind og gøre en forskel. For at bevare ydmygheden i spillertruppen ( ingen er større end holdet) blev Søren pillet ud – også for, at han kunne blive hyldet af VIASAT-panelet på vej ud og modtage en high-five fra Cheftræneren, der værdsætter en rigtig måt-tyv. Udover en friløber til FYS som blev brændt, skete der ikke rigtigt mere og cheftræneren kunne konstatere, at top-kampen mod Fuglebakken næste mandag var en realitet.