KB Seniorfodbold - bredde med sportslige ambitioner

KB Seniorfodbold tilbyder breddefodbold på flere niveauer. Som vi siger, vi er en breddeklub med sportslige ambitioner - det vil sige, at vi gerne vil nå det niveau, som vore rammer til enhver tid kan bære. På herresiden har vi før vist, at vore rammer nemt kan rumme jyllandsseriefodbold.

Vi er en klub, som altid har prioriteret de sociale aspekt højt. Det skal være sjovt at spille fodbold, og det skal være forbundet med kammeratskab og sammenhold. Vi vil rumme alle fodboldspillere - uanset niveau. Vi forsøger at skabe en hyggelig atmosfære i vore klubhuse, således at fodbold i Kristrup Boldklub også forbindes med socialt samvær efter træning og kamp.

I øjeblikket har vi fem herrehold og to kvindehold tilmeldt DBU Jyllands turneringer. Det er følgende:

Serie 2 kvinder
Kvinde C2 (7 mands)

Serie 1 herrer
Serie 3 herrer
Serie 4 herrer - 2 hold
Herre C2 (7 mands)

Vi er overbeviste om, at en fritid i KB vil give oplevelser og kammeratskab, og alle er velkommen til at prøve kræfter med seniorfodbolden i Kristrup Boldklub - kvinder såvel som mænd.