Efter den traditionsrige Five a Side turnering for old boys overrakte old boys formand Brian Hansen en check på 10.000 kr. fra salget af juletræer til fodboldformand Harry Vang. Pengene er øremærket arbejdet i børne- og ungdomsafdelingerne.

Pt. er fodbold i gang med et projekt Børn og Unge i samarbejde med DBU. Et særdeles spændende projekt, som vi har store forventninger til. Desuden har flere hold været afsted til stævner, så de også møder hold, som de ikke normalt bliver matchet op mod.

Der skal her lyde en meget stor tak til Old Boys for deres utrættelige salg af juletræer - og ligeledes en kraftig opfordring til alle om at købe årets juletræ på Kristrup Stadion.

De store billede viser for øvrigt de meget glade andevindere af årets Five a Side turnering.