Der var mødt næsten 60 spillere op til årets nytårsappel for seniorerne. Så mange har vi ikke set før til årets første samling, der blev budt velkommen af vores nye cheftræner Lasse Mogensen i det tætpakkede cafeteria, mens den varme suppe blev serveret med rund hånd.

Det store fremmøde tegner godt for den nye sæson og vi kan kun være meget glade for, at vi nu igen har en cheftræner af ”egen avl”.

Der var også flere nye spillere, og mon ikke der er en smule glæde hos Mogensen-klanen, der nu igen er fuldtallige efter Jeppes udlandseventyr.