I fodbold har vi defineret prisen således:

Kristrup Boldklub Fodboldafdeling har den 21. marts 2018 indstiftet en hæderspris til minde om klublegenden Villy Andersen, der gik bort den 27. februar 2017.

Prisen bliver tildelt den eller de personer, der i det forgangne år eller gennem en årrække har ydet en ekstraordinær indsats som frivillig i Kristrup Boldklub Fodboldafdeling.

Med hædersprisen følger en vandrepokal; Villy Andersens Mindepokal. Pokalen bliver overrakt hvert år i forbindelse med fodboldafdelingens generalforsamling.

Det er fodboldbestyrelsen, der i fællesskab med koordinatorerne beslutter, hvem der skal modtage prisen og pokalen.

Det var selvfølgelig svært for os i bestyrelsen at finde frem til den eller de første modtagere, for der er heldigvis rigtig mange kandidater i KB. Og så var det alligevel ikke så svært at finde frem til to unge mennesker, som det ville være ganske naturligt at tildele hæderen. Vi er sikker på, at Villy og I andre vil bifalde valget.

I Dansk Træner Unions magasin, var der her ved årsskiftet en lang artikel om to ildsjæle, der hver formiddag mødes her i klubben og planlægger dagens opgaver – og dem er der mange af. Udover at der selvfølgelig også skal spilles noget bold om onsdagen på goldboys holdet. Og når det så er sagt, er der vel ingen der er i tvivl om, at de to første modtagere af den flotte pokal er Jørn Johansen og Arne Ravn.

Stort tillykke til de Jørn og Arne for den velfortjente hæder.

Bestyrelsen