Bestyrelsen har en drøm om at sælge hver en kvadratmeter af det 10.000 m2 store kunstgræsareal. En kvadratmeter koster 250,- kr. Et beskedent beløb fra hver husstand i Randers SØ, kan med andre ord være med til at sikre et fantastisk aktivitetscenter i Randers Syd. Vi håber I vil tage godt imod de ildsjæle der i de kommende dage vil dele prospekter ud i lokalområdet. Vi håber ikke mindst, at I vil investere et symbolsk beløb i den nye kunstgræsbane og alle de øvrige aktivitetsområder der hører med til det totale projekt.

Der bliver rundsendt prospekter og der vil blive vist flyers hvor de aktuelle beløb fremgår. Der vil ikke mindst blive informeret om kontonumre og mobilepay numre, hvor beløb kan modtages. 

I den kommende periode vil vi via diverse barometre vise udviklingen i støtten til Aktivitetscenter Tirsdalen. Vi håber på en stejl kurve og vi håber, at alle vil støtte op om projektet. Husk, mange bække små gør en stor å.