Det har vi med ganske stor tydelighed set under den netop gennemførte Brejnholt Randers Cup. 12 hold fra 9 forskellige klubber har deltaget i turneringen og der er blevet spillet 17 kampe på Tirsdalen og Kristrup Stadion. Vi har gennemført en tilfredshedsundersøgelse og vi får meget fine karakterer på alle parametre. Servicen i teltet og modtagelsen af gæsterne får særligt høje karakterer og personalet karakteriseret som gæstfrie. Det gør os naturligvis stolte over vores klub og ikke mindst den lange række af frivillige der har knoklet og hjulpet med at binde alle enderne  sammen igennem hele turneringsugen.

Derfor vil vi fra hovedforeningens side gerne takke alle I, som har ofret nogle timer på at hjælpe i teltet og omkring kampafviklingen. I har gjort det fantastisk og det betyder utrolig meget for klubben i dag, men så sandelig også fremadrettet.

Fremtiden er i fuld gang. Næste store KB arrangement er McDonalds Paderup Cup som afvikles den 17. august. Her vil mere end 150 hold i alderen U6 til U13 deltage, så her bliver der brug for endnu flere frivillige. 

KB’s Hovedforening