Menu

Nye Covid-19 Restriktioner

image
14. december 2021 kl. 00:51

Kristrup Boldklub fastholder mulige vinteraktiviteter, men lukker omklædningsrummene

Kære Trænere, ledere, forældre og andre med relationer til Kristrup Boldklub

Vi har her til eftermiddag modtaget brev fra Randers Kommune med baggrund i stigende smittetal i Kommunen.

Den høje lokale smitte i Randers Kommune betyder, at vi i Kristrup Boldklub med virkning fra 13/12-2021 vælger at følge de til enhver tid gældende nationale anbefalinger og som er en del af indholdet fra Kommunen.

Det betyder, at

  • at alle møder omklædte (dog ikke i svømmehaller og andre steder, hvor det ikke er foreneligt med aktiviteten). For KB betyder det, at omklædningsrummene fra 13/12-2021 er lukket for alle uanset om der kan fremvises Corona-pas m.v.. Dette gældende indtil der modtages anden besked fra Randers Kommune
  • at aktiviteter (også sociale arrangementer) holdes inden for mindre og faste grupper/hold hvor dette kan gøres som en naturlig del af aktiviteten. For KB betyder det, at alle interne møder udsættes til efter Nytår
  • at forældre så vidt muligt afleverer og henter udenfor og at forældre og andre voksne holder afstand. Dette gælder dog ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter.

Samtidig er der to klare opfordringer til alle:

  • Opfordring til alle om at blive testet og blive vaccineret
  • Opfordring til alle om at efterleve Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger og vejledninger for at forebygge smitte – altså at huske de gode vaner som afstand, vaske hænder/spritte af, lufte ud, gøre rent på overflader som mange rører ved, blive hjemme og blive testet hvis man får symptomer og blive vaccineret.

Varigheden af de anførte tiltag skal fastholdes indtil kommunen 7 dage i træk er under niveauet på mindst 1 af følgende 3 parametre – incidens tallet, antal smittetilfælde samt positivprocenten.

På vegne af hovedbestyrelsen i Kristrup Boldklub opfordres alle til at efterleve ovennævnte så vi alle forhåbentligt kan komme godt over Julen og nyde den med familien og ens nærmeste.

Jeg vil samtidig gerne ønske alle en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår. Tak for en kæmpe og uvurderlig frivillig indsats til alle i et år, der grundet Corona startede udfordrende og nu også slutter sådan.

Pas godt på jer selv og på hinanden J

På vegne af hovedbestyrelsen i Kristrup Boldklub

Hans Mogensen

Hovedformand

 

 

Luk