Pause i turnering - faktisk inden turneringsstart

Turneringsudvalget i Jydsk Håndbold Forbund har her til aften besluttet, at der trykkes på
pauseknappen for turneringshåndbold med virkning fra og med 25. september til og
med 16. oktober 2020.
Årsagen skal findes i det stigende antal smittede i Jylland og en generel utryghed fra
foreningsledere, spillere og forældre om at spille kampene, hvor man møder mange, som
man ikke er i daglig kontakt med.
Pausen i turnering gælder for følgende rækker:
- Jyllandsserien
- Serie 1, 2, 3 og 4
- Ungdomshåndbold fra U9 til og med U19 (dog undtaget U19 liga)
Derudover opfordrer turneringsudvalget til, at der ikke afvikles træningskampe eller private
stævner i samme tidsrum. Der kan stadig trænes så længe de gældende retningslinjer
overholdes.
Turneringsudvalget vil i uge 41 komme med en udmelding om, hvordan turneringen skal
genoptages. Det betyder, at de kampe der pt. er planlagt, bliver stående i HåndOffice
indtil denne udmelding foreligger.
Sportslige hilsner
Jydsk Håndbold Forbunds Turneringsudvalg