Menu

Hornbæk SF og VSK Aarhus løb med pokalerne

04. august 2019 kl. 08:02

Senior 2, finale:

Hornbæk SF – TRIF (1-2) 2-2
4-2 efter straffespark

Målscorere:
Hornbæk SF:          Sebastian Søberg, Mads Boldrup
TRIF:                         Keenan Bayne, Rasmus Jacobsen

Der var ikke meget der tydede på en fuldstændig jævnbyrdig kam, da Hornbæk SF og TRIF mødtes i senior 2 finalen. I første halvleg var TRIF det dominerende hold og Hornbæk spillerne lavede masser af fejl i opspillet. Det var netop en sløset fejl fra Hornbæks side der førte til TRIF’s første mål, som blev sat ind af Keenan Bayne efter godt fem minutters spil. TRIF var det dominerende hold i første halvleg, og det var helt fortjent, at Rasmus Jacobsen kunne bringe dem på 2-0 efter 25 minutters spil. Det lignede en tidlig afgørelse på kampen.

Hornbæk SF’s træner skaffede imidlertid holdet en livline, da han fem minutter før pausen fik reduceret til 1-2. Det var et meget vigtigt mål, og Hornbæk SF kom ud til anden halvleg med en helt anden gejst. Nu var de det dominerende hold, men de havde vanskelig ved at bryde TRIF’s defensiv ned. Det skete dog efter godt 70 minutters spil, da Mads Boldrup kunne udligne. 

2-2 blev resultatet efter den ordinære spilletid. Kampen skulle herefter afgøres på straffespark. Hornbæk SF keeper Tobias Iversen redede de to første TRIF forsøg og da Hornbæk SF scorede på sine første fire forsøg fra pletten, var kampen afgjort i Hornbæks favør.

Senior 2, bronzekamp:
Purhus IF – Spentrup IF (2-0) 2-0

Målscorere:
Purhus IF:  Dennis Pedersen, Alexander Holdt

Senior 2, 5./6. Pladsen

Vorup FB – Kristrup Boldklub (1-1) 4-2

Målscorere:
Vorup FB:                   Rasmus Nielsen 2, Asbjørn Fuglsang, Mads Jørgensen
Kristrup Boldklub:   Mathias Sand, Omar Osama

 

Senior 1, finale:

VSK Aarhus – Hobro IK (1-0) 4-0

Målscorere:
VSK Aarhus:                Kristian Juhl, David Wagner, Thorge Mönnich, Mikkel Bjerg

Der var vist ikke mange der havde turdet tippe på finalens udfald i senior 1. Begge hold havde vist stor styrke i puljekampene og det var kun Kristrup Boldklub der havde vristet point fra et af de to hold i 2-2 kampen mod VSK. Selvom cifrene siger noget andet blev det en jævnbyrdig kamp. Allerede efter 4 minutters spil var Hobro alene igennem, dog uden at kunne score. Kampen bølgede frem og tilbage i kampens indledende fase. Vi skulle hen til det 35. minut før måltavlen blev aktiveret. Kristian Juhl bragte med et flot langskud VSK i front. 1-0 blev pauseresultatet.

Jævnbyrdigheden fortsatte i den første del af anden halvleg, men det virkede som om at VSK havde flere kræfter end Hobro spillerne. De fik et overtag i spillet og det blev belønnet. Først kunne David Wagner gøre det til 2-0 efter et hurtigt og effektivt kontraløb. Det skete 20 minutter inde i halvlegen. Kun et par minutter senere kunne Thorge Mönnich gøre det til 3-0. Med det mål var kampen reelt afgjort.

Hobro havde et skud på den ene opstander, men tættere på kom de ikke. Mikkel Bjerg lukkede og slukkede, da han bragte VSK på 4-0 fem minutter før slutfløjtet. En fortjent sejr til VSK, men en mere lige kamp end cifrene antyder, århusianerne havde blot overskuddet af kræfter da det gjaldt.

Senior 1, bronzekampe
Kristrup Boldklub – TRIF (1-0) 2-1
Målscorere:
Kristrup Boldklub:     Christian Gregersen, Simon Riis
TRIF:                             Rasmus Søgaard     

Luk