Menu

Julehilsen fra Hovedformanden

image
24. december 2020 kl. 14:13

Til

Medlemmerne i Kristrup Boldklub

Forældre til børn og unge i Kristrup Boldklub

Trænere, ledere og frivillige

Sponsorer og andre interessenter i Kristrup Boldklub

 

                                                                 

Jeg vil indledningsvis ønsker jer alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår.

Vi kan se tilbage på et særdeles anderledes 2020 – se tilbage på et år, hvor Covid-19 ramte Danmark og naturligvis også Kristrup Boldklub.

Tilbage i foråret lukkede vi hurtigt ned efter en enig beslutning og igen her i december 2020 valgte vi også at lukke for træning og aktiviteter.

Som hovedformand er jeg meget tilfreds med, at vi tog disse hårde beslutninger tidligere end andre, men synes vi på den måde viste stor ansvarlighed overfor vores mange medlemmer, trænere, ledere og øvrige frivillige. Det var hårdt og er hårdt, at skulle lukke noget ned midlertidigt, især når det er noget vi alle brænder for.

Vi har manglet det sociale – fællesskabet – det at være sammen, snakke/drøfte idræt og andre ting i dagligdagen.

Vi har som klub stået sammen i et svært år. Samtlige medlemmer har betalt fuld kontingent ligesom vores loyale og trofaste sponsorerne har ydet deres bidrag og det trods nedlukning og at vi som klub ikke har kunnet tilbyde den fulde pakke i 2020.

Det viser, at vi er gjort af noget specielt og at vi har en forening, der rykker tættere sammen, når der er behov for det. Det er også en sejr J

Tak til jer alle for det – det varmer.

Vi fik gennemført turneringer i såvel håndbold- som fodboldafdelingen og vi fik færdiggjort Aktivitetscenter Tirsdalen. Vi står godt rustet til fremtiden efter en kæmpe indsats.

Jeg håber vi kigger ind i et mere normalt 2021 selv om smitten stadig er tæt på og en noget anderledes Jul og Nytår står foran os. Jeg håber, at vi igen kan dyrke fællesskabet og det sociale i vores klub og jeg ser frem at vi kan mødes på stadion, på Tirsdalen – såvel ude som inde.

Tak for 2020 og for jeres tilgang til de beslutninger vi i fællesskab tog. Tak for jeres kæmpe frivillige arbejde og for opbakningen til Kristrup Boldklub.

Pas godt på jer selv og hinanden. Vi ses i 2021

De varmeste hilsner

Hans Mogensen

Hovedformand

 

 

Luk